Hudlæge uden ventetid

Et erfarent team

Speciallæge i hudsygdomme, ph.d. Annesofie Faurschou og hudsygeplejerske Louise Solhøj Madsen har skabt klinikken på baggrund af deres brede erfaring i dermatologisk regi gennem mere end 20 år.

Begge er erfarne hudspecialister og har tidligere arbejdet på offentlige dermatologiske hospitalsafdelinger, i speciallægepraksis, på privathospitaler, i kosmetiske klinikker samt deltaget i dermatologisk forskning, sundhedsfremme og undervisning.

Annesofie og Louise har har med Skin skabt et univers, som behandler det fulde spektrum af hudrelaterede problemstillinger fra hudsygdom til hudforyngelse.

Annesofie og Louise har fulgt hinanden fagligt igennem en mangeårig periode. De startede deres bekendtskab på Bispebjerg hospitals hudafdeling. Den særlige interesse for kombinationen mellem hudspecialet og kosmetiske behandlinger har bragt dem sammen om klinikken Skin.

Annesofie Faurschou

HUDLÆGE

Annesofie er speciallæge i dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme). Annesofie har tidligere arbejdet på hudafdelingerne på Bispebjerg hospital og Gentofte hospital samt på privathospital og i hudlægepraksis.

Annesofie har herudover haft en lang dermatologisk forskningskarriere med en ph.d. grad og mere end 40 videnskabelige artikler, guidelines og bogkapitler bag sig, heraf 28 førsteforfatterskaber. Annesofie har været brugt i medierne bl.a. hos DR i forbindelse med sundhedsfremmende indslag om huden, og Annesofie har været med til at udvikle dermatologiske retningslinjer og siddet i bestyrelsen for Dansk Dermatologisk Selskab. I mange år har Annesofie varetaget undervisning af forskellige faggrupper herunder på Københavns Universitet, og hun var med til at skabe det første uddannelsesakademi i Danmark for kosmetiske behandlere. I dag er Annesofie en af de mest erfarne lægelige kosmetiske behandlere og uddanner andre læger og sygeplejersker i kosmetiske injektioner.

Annesofie favner den brede dermatologi samtidig med, at hun mestrer de æstetiske behandlinger på et topniveau. Med mange tusinder behandlinger bag sig og en flot karriere, hvor dermatologi og kosmetiske behandling har gået hånd i hånd, kan du være tryg i Annesofies kyndige hænder. Hos Skin møder du Annesofie til dine dermatologiske og kosmetiske behandlinger i tæt samarbejde med klinikkens sygeplejerske Louise Solhøj Madsen.

Louise Solhøj Madsen

SYGEPLEJERSKE

Louise er sygeplejerske med speciale i hudsygdomme og kosmetiske behandlinger. Louise har tidligere arbejdet med hudsygdomme på hudafdelingen på Bispebjerg hospital, på Adeas privathospital samt i hudlægepraksis.

Louise startede i hudspecialet i 2007 og har i en årrække været fagligt ansvarlig og klinisk specialist på Danmarks største hudafdeling på Bispebjerg hospital.

I 2014 blev Louise uddannet som kosmetisk sygeplejerske og har mange tusinder af kosmetiske behandlinger bag sig. Louise har særlig interesse i laser og IPL behandling, som hun er en af landets dygtigste sygeplejersker til. Hos Skin møder du Louise i forbindelse med dine dermatologiske og kosmetiske behandlinger i tæt samarbejde med klinikkens speciallæge i hudsygdomme Annesofie Faurschou.

Skin tilbyder:

Hudlæge

Kosmetiske Behandlinger

FREMRAGENDE
★★★★★