Mikrosklerosering

De fleste mennesker udvikler med alderen røde og blåviolette karsprængninger på benene i mere eller mindre udtalt grad. Karsprængningerne er ofte arveligt betinget. Nogle oplever særligt forværring under og efter graviditet. Karsprængningerne forsvinder ikke af sig selv og har en tendens til at blive mere udtalte over tid.

Karsprængninger på benene behandles medicinsk med mikroskleroserende injektionsbehandling eventuelt kombineret med laser. De mindste kar, der er fine og spredte, behandles typisk med laser, mens lidt større kar behandles med injektion. Den mest effektive behandling er ofte injektionsbehandling.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen udføres ved hjælp af medicin i form af en tyndtflydende væske (Aethoxysklerol), der injiceres ind i de små kar med en ganske tynd nål. Væsken er vævsirriterende og får de små karvægge til at klistre sammen, så karret går til grunde. Medicinen virker kun lokalt i de små kar, hvor det injiceres.

Karrene forsvinder i ugerne efter behandlingens udførelse. Man får typisk blå mærker og misfarvning i huden efter behandlingen, hvorfor det endelige resultat først kan vurderes efter 8 uger. Det er individuelt hvor mange behandlinger, man har behov for, men typisk er det 2-3 behandlinger.

Har man genetisk betinget tendens til karsprængninger, må man forvente, at behandlingerne skal vedligeholdes med nogle års mellemrum, da der løbende dannes nye karsprængninger

Efter behandlingen

Spørgsmål & svar

Skin tilbyder:

Hudlæge

Kosmetiske Behandlinger

Skin er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi følger nøje alle gældende regulatoriske krav og retningslinjer for at sikre din sundhed og sikkerhed under alle typer af behandlinger. Vi er et team af erfarne og kvalificerede fagfolk, og vi er dedikerede til at give dig den bedst mulige pleje samtidig med, at vi opretholder de højeste standarder for patientsikkerhed og behandlingseffekt. 

Vi forstår vigtigheden af tryghed og tillid i forbindelse med din behandling, og derfor holder vi os altid opdaterede om de krav og standarder, som er fastsat af sundhedsmyndighederne.

Din sikkerhed og tilfredshed er vores højeste prioritet.